KunstnerGerman
Marianne Starck
0 aktive emner
Marianne Starck voksede op i Nordtyskland og kom ind i keramikken ad en traditionel håndværksmæssig vej. Hun tog sin læretid hos Thoms Keramik i Brunsbüttel, et lille keramikværksted i Slesvig-Holsten, før hun udvidede sin uddannelse med studier i grafisk design på Landeskunstschule – Statens Kunsthåndværkerskole – i Hamborg. Denne kombination af praktisk keramisk træning og formel designuddannelse kom til at definere karakteren af alt, hvad hun skabte resten af sin karriere.
I 1955 flyttede Starck til Bornholm i Østersøen for at tiltræde stillingen som kunstnerisk leder hos Michael Andersen & Søn, et keramikværksted grundlagt i Rønne i 1890. Virksomheden havde allerede udviklet en distinkt identitet, især gennem Persia-glasuren – en kompleks krakeleringsteknik introduceret af Daniel Andersen i 1930'erne, som skaber et fint netværk af kantede linjer på overfladen, der minder om antikke glaserede fliser. Starck overtog denne teknik og gjorde den til sin egen, idet hun anvendte den på en ny generation af former: stentøjslamper, skåle, vægrelieffer, vaser og dekorative fliser, der passede naturligt ind i det skandinaviske hjem i efterkrigstiden.
Hendes mest markante serie var "Negro"-serien, udviklet i 1950'erne. Disse stykker har hvide motiver – figurer, dyr, abstrakte former – udskåret gennem et mørkt ydre lag for at afsløre det lyse ler nedenunder. Formerne blev støbt i slip og derefter håndbearbejdet og udskåret individuelt, hvilket betød, at ingen to stykker var identiske. Den visuelle kontrast er skarp og umiddelbar, og serien er siden blevet den mest eftertragtede del af Michael Andersen & Søn-kataloget blandt samlere.
Starcks grafiske uddannelse skinner igennem i hele hendes oeuvre. Hendes dekorative overflader tenderer mod dristige, læsbare motiver snarere end fine maleriske detaljer: fugle, fisk, plantemotiver og figurative emner gengivet med sparsommelighed. Persia-glasuren fungerer på samme måde – det er en kontrolleret uforudsigelighed, en overflade, der fremstår rigt tekstureret uden at konkurrere med den underliggende form.
Hun forblev hos Michael Andersen & Søn i 38 år, fra 1955 til virksomheden blev solgt i 1993 til keramikeren Solveig Ussing. Hendes arbejde er repræsenteret i museums samlinger i de nordiske lande og Tyskland. Hun døde i 2007.
På auktion optræder Starcks produktion primært som stentøjsbordlamper og vægrelieffer, hvilket stemmer overens med DB-beviserne fra Auctionist: af hendes 14 genstande er seks kategoriseret som keramik og seks som bordlamper. Værker er dukket op på Palsgaard Kunstauktioner, Helsingborgs Auktionskammare og Halmstads Auktionskammare blandt andre. En brun-glaseret stentøjsbordlampe indbragte 1.152 SEK, mens en stentøjsvase og en bordlampe fra "Negro"-serien hver solgte for 300 SEK. På det internationale marked prissættes individuelle lamper mellem 600 og 900 euro, mens par når op på 1.600 euro.