Henry Heerup

Han blev optaget på Kunstakademiet i 1927, hvor han studerede maleri under Axel Jørgensen og Einar Nielsen, og skulptur under Einar Utzon-Frank. Jørgensen åbnede hans øjne for grafiske teknikker og det kunstneriske potentiale i hverdagsmotiver; Nielsen, med sin stærkt udtryksfulde følsomhed, anerkendte og opmuntrede Heerups instinkt for dristige, følelsesmæssigt direkte billeder. Heerup beskrev senere sine år på Akademiet som nogle af de bedste i sit liv. Uddannelsen gav ham et teknisk fundament, men det arbejde, han udviklede derefter, bevægede sig væk fra akademiske konventioner mod noget mere personligt og umiddelbart.

Midt i 1930'erne vakte Heerup opmærksomhed med sine skraldeskulpturer, sammensætninger bygget af materialer indsamlet på daglige cykelture gennem København: gamle barnevognshjul, ødelagte legetøj, kapsler, sengegavle, glaskugler. Disse værker var ikke collage i konventionel forstand, men tredimensionelle figurer, der syntes at pulsere med et akkumuleret hverdagsliv. "Alt har en sjæl," ville han sige, en frase, der bandt hans minder om barndommens strabadser sammen med hans oprigtige hengivenhed for det oversete og kasserede. I 1948, da CoBrA-gruppen blev grundlagt i Paris af kunstnere fra København, Bruxelles og Amsterdam, blev Heerup optaget som dansk medlem. Gruppens vægt på spontane, udtryksfulde billeder og dens afvisning af akademisk formalisme stemte overens med det, han allerede havde gjort uafhængigt i årevis.

I 1945 købte han en grund i Rødovre i udkanten af København, og i de næste halvtreds år fungerede haven på Kamstrupvej 96 som atelier, skulpturpark og uformelt samlingssted for kunstnere og besøgende. Flere hundrede stenskulpturer blev hugget der gennem årtierne. Hans malerier og litografier fra denne periode udviklede det visuelle sprog, han blev mest kendt for: flade, ornamentale kompositioner, hvor konturlinjer bærer stor vægt, og farver fungerer symbolsk snarere end beskrivende. Tilbagevendende figurer, par af elskende, nisser på cykler, børn, dyr, solmotiver, gav hans produktion en sammenhængende fantasiverden, der føltes både personlig og åben for fortolkning.

Heerup repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 1962 sammen med Carl-Henning Pedersen, og igen i 1972, hvor han udstillede malerier, skulpturer og grafiske værker. Han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1968. Han modtog Eckersberg Medaljen i 1958 og Thorvaldsen Medaljen i 1967, sidstnævnte er Kunstakademiets højeste udmærkelse inden for billedkunst. Han giftede sig med konservatoren og maleren Marion Brock i 1958, og efter hans død den 30. maj 1993 donerede hun boet og en stor samling værker til Rødovre Kommune. Heerup Museum åbnede på stedet i 2000.

På det nordiske auktionsmarked cirkulerer Heerups værker støt, især gennem danske huse. Auktionsdata viser 75 registrerede genstande, med stærk repræsentation hos Bruun Rasmussen Lyngby (18 partier) og Bidstrup Auktioner (15 partier). Priserne ligger i et populært interval: et usigneret oliemaleri på plade har nået 13.000 DKK, og et værk med titlen "Paraplypigen" blev solgt for 8.500 DKK, mens litografier som "Pigen og Hesten" indbringer omkring 3.400 DKK. Blandingen af kategorier, malerier, grafiske værker, skulpturer og keramik, afspejler bredden af hans praksis. Hans litografier er især bredt samlet i hele Skandinavien.