Birger Simonsson

I 1905 flyttede Simonsson til Paris og sluttede sig til kunstnerkollegaen Sørensen på Académie Colarossi. Byen åbnede hans øjne for post-impressionismens fulde kraft: han absorberede Van Goghs, Cézannes og Matisses værker på nært hold. Fra 1909 til 1910 studerede han direkte under Matisse på Académie Matisse, en oplevelse der skærpede hans håndtering af farve og form, selvom han mere instinktivt hældte mod Van Goghs følelsesmæssige intensitet. På trods af denne nærhed til fauvisme forblev Simonsson forankret i en impressionistisk sensibilitet og brugte den som rygraden i sit udviklende modernistiske sprog.

Tilbage i Sverige blev Simonsson en central figur i organiseringen af yngre svenske kunstnere. Han grundlagde "De Unga" (De Unge), en kortlivet, men indflydelsesrig gruppe, der iscenesatte provokerende udstillinger i begyndelsen af 1910'erne og udfordrede konservativ smag. Gruppen forsvandt i 1911, da Simonssons opmærksomhed skiftede andetsteds, men den havde allerede bidraget til at ændre samtalen om svensk modernisme. I 1912 bosatte han sig i Göteborg, hvor protektoren Charlotte Mannheimer ydede afgørende tidlig støtte, forbundt ham med samlere og hjalp med at stabilisere hans karriere. Han fungerede som inspektør ved Konsthögskolan Valand fra omkring 1916 til 1919.

Efter Første Verdenskrig vendte Simonsson tilbage til Paris med sin familie og boede der i syv år, mens han fortsatte med at udstille i Sverige og Norge. Paris-årene uddybede hans engagement i portrætkunst og figurer, og han producerede værker, der balancerede kosmopolitisk indflydelse med en tydelig skandinavisk direktehed. I 1930 genindtrådte han på Valand som fakultetsmedlem, og fra 1931 indtil sin død den 11. oktober 1938 ledede han afdelingen for landskabsmaleri. Værker af Simonsson findes i samlingerne på Moderna Museet i Stockholm, hvilket bekræfter hans status som bidragyder til Sveriges modernistiske kanon. Han citeres ofte som en af forløberne for Göteborgskoloristerne, en bevægelse der ville definere svensk maleri i årtierne efter hans død.

På det nordiske auktionsmarked optræder Simonssons værker primært hos svenske huse, hvor Göteborgs Auktionsverk, Stockholms Auktionsverk Fine Art, Bukowskis, Auktionshuset STO Bohuslän og Uppsala Auktionskammare alle håndterer hans værker. Hans 22 registrerede genstande i Auctionist-databasen er overvejende malerier, hvilket afspejler hans primære medie. Det højeste auktionsresultat i dette datasæt nåede 28.555 SEK for en stående modelfigurstudie, med kystlandskaber og portrætter der udfyldte resten af de bedste partier. Hans værker sælges konsekvent snarere end spektakulært, med købere tiltrukket af hans figurstudier og kystscener, der bærer den direkte indflydelse fra hans parisiske dannelse.